Læreplaner 2014-2015
Publiceret den 24. maj 2016

1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER

Pædagogiske læreplaner er vedtaget som en ændring i lov om social service 1. august 2004, og er en efterfølger af pædagogisk perspektivplan, som institutionen sammen med forældrerådet har forholdt sig til og debatteret.

Institutionen skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børnene, der giver rum for leg, læring og udvikling. Denne læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive institutionens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder.

Læreplanen bliver evalueret og godkendt årligt af forældrerådet.

 

Børn med særlige behov

Det er en central opgave at styrke den pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov. Ved hjælp af jævnlige observationer af børnene udvikling og trivsel her i børnehaven, planlægning af vores pædagogiske arbejde på stuerne og evaluering heraf, sikrer vi at vi som pædagoger ser og hører alle børn samt at vi altid er bevidste om, hvor de er i deres udvikling samt hvordan de trives.

Vi støtter op om de børn, der måtte have særlige udfordringer rent kommunikativt, enten verbalt eller nonverbalt, ved at inkludere dem i fællesskabet. Dette sker ved hjælp af en anerkendende tilgang til det enkelte barn, hvorigennem vi ønsker, at give barnet selvtillid og selvværd, således barnet kan og tør kommunikere hensigtsmæssigt med andre børn såvel som voksne.

 

BØRNS SOCIALE FÆRDIGHEDER

Børnene i børnehavealderen er interesserede medspillere i sociale sammenhænge, og vi voksne er opmærksomme på at udvide deres sociale sfære og udfordre deres nysgerrighed på andre mennesker og deres handlinger. Målet er den homogene børnegruppe.

Vi bruger bl.a. Trin for Trin–programmet som ved hjælp af billeder og dialog, viser børnene hvordan vi hjælper hinanden og hvordan vi aflæser hinandens følelser (konflikthåndtering og empati). Børnene skal støttes og vejledes så de kan klare deres egne konflikter og for at styrke deres sociale kompetencer.

 

Vi er opmærksomme på hvem der har brug for en hjælpende hånd for at komme ind i gruppen.

Vi laver bl.a. grupper med børn der normalt ikke søger hinanden og hjælper potentielle venner igennem forskellige aktiviteter med at blive nysgerrige på hinanden.

 

En af vores metoder er blandt andet faste pladser til spisning. Her hjælper børnene hinanden og børnene har noget ligeværdigt at være fælles om. Kommunikation foregår på mange planer og mad er fælles på tværs af alle kulturer.

 

Vi som voksne skal være bevidste om at vi er rollemodeller for den gode tone og kommunikation

 

BØRNS FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLING

De voksne i institutionen er nærværende og støttende for barnet og giver det mulighed for i trygge omgivelser at opleve og udleve forskellige stemninger. Barnets personlighed respekteres og dets horisont i børnehaveregi udvides i forhold til barnets alder og grundstemning.

 

SPROGSTIMULERING

Alle børn i institutionen er den del af de sproglige aktiviteter som sættes i gang af personalet.

Vi afholder forskellige temauger året igennem, følger årstiderne osv. med fokus på sproget og et udvidet ordforråd, samt en generel stimulering af det 3-6-årige barn.

 

Børns kommunikation udvikles igennem alle daglige aktiviteter og igennem al daglig snak og færden med børn og voksne, samt igennem leg og læring. 

Vores børnehave er mangfoldig med børn/forældre fra forskellige kulturer, så de har vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Bl.a. giver dette kommunikative forskelligheder og udfordringer. Derfor er vores mål;

·         At klæde børnene kommunikativt på, så de kan begå sig iblandt andre børn og voksne.

·         At forberede børnene til skole og videre færden i samfundet.

Sprogligt arbejder vi bl.a. med historielæsning, dialogisk læsning, rim og remser, sanglege, frie lege, samlinger, sanselege, aktivitetsgrupper og førskoleundervisning. 

Vi arbejder med temaer som kontinuerligt understøtter børnenes forståelse. Dialogisk læsning er et af temaerne.

 

Dialogisk læsning er en styret form for oplæsning for børn, der skal styrke de sprogsvagelige børn, i forståelse, ordforråd samt udtale af det danske sprog.

Hele personalegruppen er blevet introduceret til dialogisk læsning via et oplæg af Jette Løntoft, som er idegrundlægger til dialogisk læsning.

 

Ideer til hvordan vi som personale på stuen kan vælge at lægge vores fokus og udvælge bøger med forskellige temaer som understøtter:

·         Verbalt sprog

·         Nonverbal kommunikation

·         Relationer

·         Sociale kompetencer (leg, respekt, nærvær, opdragelse, læring, læringsprocesser).

 

 

KROP OG BEVÆGELSE

Vi lægger stor vægt på, i den pædagogiske praksis, at børnene i institutionen får mulighed for at udfolde sig motorisk. Vi laver eksempelvis temauger om ’krop og bevægelse’ el. ’sund september’. Vi tænker kroppen ind i hverdagens aktiviteter, og det kan fx være en tur på legepladsen. Dagen skal have fokus på alsidighed ift. et børnehavebarns udvikling og trivsel. Vi har en naturskøn legeplads med plads til at klatre, løbe og spille bold med andre.

Vi danser, leger sanglege, har fokus på kroppens muligheder og begrænsninger. De får erfaringer med, hvad det vil sige at koble det verbale sprog med den nonverbale kommunikation og udvikler herigennem en forståelse og respekt for, at andre kan have forskellige ”udtryk” og reaktioner end dem selv. De lærer at læse hinandens kropssprog samt at mærke efter følelser og behov hos dem selv.  

I vores børnehave er der mangfoldige rammer med rig mulighed for at udfordre børnene til at bevæge sig. I bevægelseslege er der god mulighed for at tilegne sig læring i form af regler og normer, som hele tiden udveksles via det kommunikative sprog. Både verbalt og nonverbalt.

Krop og bevægelse er ikke alene en fysiologisk måde at forholde sig til og opleve verden, men også en sanselig adgang til verden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verdenen med andre.

 

Natur og naturfænomener

Vi præsenterer børnene for så mange ture som muligt. Vi bruger bl.a. vores udflytterbus hvor vi er på ture med børnegrupper hver dag, året rundt. Vi tager på naturlegepladser, skovture, stranden, besøger museer, slotte, akvarier, fisketure, fanger små dyr og insekter, tager jævnligt i Zoo så alle børn får en viden og indsigt i dyrenes verden, insekter etc.

Endvidere laver vi havearbejde, graver, får planter til at gro, laver bål, leger i sandkassen, sneboldkampe og kælker i snevejr. 

Børnene lærer forskellige begreber at kende og oplever, leger og lærer på den måde at forstå dem. De mærker og fornemmer naturen og forskellige naturfænomener på egen krop. 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnene i institutionen bliver introduceret til kulturelle værdier igennem besøg til Zoo, Tivoli, teatre, diverse museer og så videre. Derudover er personalet i institutionen bevidste om hvilke udviklingsmuligheder legetøjet skaber. Vi lægger vægt på at børnene får både mulighed for at udvikle glæde ved selv at kigge/læse i bøger og at de får læst højt. Vi inddrager børnene til den danske kultur ved blandt andet at synge danske sanglege og børnesange. Børnene bliver ligeledes introduceret til de danske højtider, såsom jul, påske og fastelavn.

 

Vi holder Eid en gang om året hvor alle børn kommer med en ret til det fælles frokostbord, og vi får talt om at der er nogle der holder Eid og hvorfor de gør det.

Vores mål er at barnet kan udtrykke sig og får kendskab til den danske samt andre kulturer samt til højtider og udtryksformer.

2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD

I institutionen arbejder vi løbende med overgangen fra forældre til børnehave, der er stadig nogle børn der først stifter bekendtskab med institutionsverdenen når barnet skal starte i børnehave, men overgangen fra vuggestue til børnehave er mest almindelig. I det omfang det kan lade sig gøre, kommer vuggestuen og det nye børnehavebarn på besøg i børnehaven inden barnet starter, så barnet kan vænne sig til/se børnehaven, og alle barnets tætte venner i vuggestuen er selvfølgelig også med så de alle ved hvor barnet skal hen, når det stopper i vuggestuen. Den 01.01-12013 er Vuggestuen Kongehuset og Labyrinten en institution, hvilket gør samarbejdet helt naturligt. De fleste af vuggestuens børn kommer i børnehave i Labyrinten.

Vuggestuen Kongehuset bliver inviteret til forpremiere på Labyrintens sommerforestilling hvert år. Vi har teaterture og rytmikforløb sammen, vi arbejder løbende på et mere kontinuerligt samarbejde. 

3. BØRNEMILJØ

Den 1. juli 2006 besluttede regeringen at der skulle være særlig fokus på børnenes miljø i daginstitutionerne. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Der er krav til dagtilbuddet om at have fokus på børnemiljøet, og der er løbende kvalitetsvurderinger af børnemiljøet.

Vi har valgt at inddrage forældrerådet samt personalet i børnemiljøvurdering, så det er en fælles vurdering der ligger til grundlag for resultatet. Vi har løbende fokus på miljøet til forældrerådsmøderne, vi gennemgår institutionens indretning, diskuterer nye istandsættelser, nye ideer og fremtidsplaner.

 

I institutionen ligger vi stor vægt på vores børns miljø, de fysiske rammer er valgt ud fra et udviklingsperspektiv. Børnene skal kunne bruge deres krop, fin­– og grovmotorisk. Hver stue har også et lille hjørne med en sofa med plads til læsning, eller andet sjov.  

Stuernes indretning bærer præg af, at det er forskellige mennesker på de forskellige stuer, der har valgt at indrette dem individuelt med fokus på det æstetiske, meget enkle vægpynt og indretning er valgt ud fra at alle brugere i børnehaven skal føle sig velkomne.

Gangene er ligeledes indrettet med blik på børnenes miljø. Enkelt og med synlige infotavler til forældrene.

 

På legepladsen er der mulighed for at cykle, løbe stærkt, gå op på højen, kravle op i tårnet, gynge samt sætte sig i skyggen i sandkassen og lave et sandslot. Vi har en rigtig flot drage der er klar til at bestiges, trætønder med alverdens planter med sjove udtryk samt forskellige sanseindtryk.  

I juli 2013, fik vi ny legeplads, lavet med særlig vægt på børns trivsel, udfordringer, evner til fordybelse, en stor bålhytte med tag så der er mulighed for at lave bål hele året, på en æstetisk måde.

I institutionen gør vi meget ud af at børnemiljøet samt voksenmiljøet er i fokus. Vi er et hus med forskellige mennesker, med forskellige opfattelser af hvad et godt miljø er. Det vigtigste for os er løbende at have fokus på dette og løbende revurdere beslutninger om hvad et godt miljø er. Alle skal trives, og alle skal have en god dag.

 

4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER

Mål: Er at blive mere bevidste om hvordan vi arbejder med inklusion og venskaber i hverdagen.

Vi vil tilrettelægge vores pædagogiske praksis, med fokus på at støtte det enkelte barns personlige udvikling og sociale kompetencer.

Metode:

  • Projekt tidlig indsats.
  • Marte-Meo.
  • KBHs pejlemærker.
  • De 6 lærerplanstemaer.
  • Temauger med fokus på venskaber. 
Bilag
PDF-udgave af Læreplaner 2014-2015